onsdag den 1. august 2012

Ræs og Redningsaktion

Imorges stod der 3x4 min intervaller på programmet mod både LM4x og LM2-. En anelse kortere end i går og hvor i går var i fast tempo var i dag frit, så der var dømt ræs for alle pengene. Strømmen havde valgt at fylde godt op i søen med grene af større eller mindre karakter, så Jacob og Johnny måtte starte dagen med en oprydningstur i motorbådene for vi kunne være der.
Lidt forskellige styringer taget i betragtning vandt vi nok 2-1 over toeren og vi havde meget bedre flow i båden i dag end vi har haft før. Det er positivt at vi har fundet en så god rytme så hurtigt efter vi har fået nye pladser. Tidligere har vi kæmpet en anelse med at holde banetempoet på midterstykket af løbet, men det virker nemmere for os på programmerne hernede.
Og efter morgenens tur måtte Helene, som nok var den mest skeptiske over de nye pladser, indrømme at hun efterhånden følte sig godt tilpas nede på spidsen.
Her til eftermiddag stod der 12 km steady state på programmet. Det skønne hernede er at søen er så stor at man blot kan ro 6 km ud og vende, i stedet for at skulle vende for hver 2 km, som vi er vant til fra Bagsværd sø.
Turen hjem blev dog lidt anderledes end forventet, da vi stoppede for at træne lidt starter gik Jacobs motorbåd i stykker og efter mange forgæves forsøg på at starte den, foreslog vi lidt frisk at trække ham ind, for efterlade ham midt på søen kunne vi jo ikke... Det kom vi nok til at fortryde en anelse, da det er ubeskriveligt tungt at trække motorbåd + Jacob ca 1,7 km tre mand, da Sarah C måtte sidde stille og holde fat i rebet fra Jacobs motorbåd. Men ind kom alle, og vi håber ikke at Jacobs motorbåd går i stykker igen på denne træningslejr, da vi ikke har lyst til en sådan redningsaktion igen.

tirsdag den 31. juli 2012

Ny kombination, træstammer, hård træning og højt humør


Tre dage er gået og vi er godt inde i træningslejren. Østrig er dejlig som altid, men igen i år har vi en del problemer med store træstammer (hvis vi selv skal sige det) i vandet, som kun ligner småtteri set fra 1’er-pladsen. Det betyder vi nu har en skæv finne som Jacob har forsøgt at rette op. 

Den nye kombination hvor Sarah C sidder stroke, Christina 3’er, Sarah J 2’er og Helene 1’er er en blivende kombination. Meningen er at Christinas og Sarahs (C) rytme forhåbentlig skulle kunne skabe en stabil rytme ned gennem båden og Helene skal kunne udnytte sin hurtige indsats bedre fra 1’er -pladsen hvor Christina tidligere altid var bagefter – igen og igen og igen. Og som Jacob siger - nogle gange skal man bare prøve noget nyt, for at tingene går hurtigere og besætningen forbliver skarpe, så man ikke kommer til at sidde for trygt og godt på sin plads.

Vi har kørt et par programmer mod LM2-. Desværre har vi måttet sande at 2- har været lige et skridt foran os på alle intervallerne undtaget en enkelt 6minutter. Når det er sagt skal det pointeres vi har en god følelse med det vi laver. Rytmen er let og livlig, og det gør vi kan fokusere mere på taglængder og trykopbygning gennem taget. Der virker til at være okay god fart i båden – også sammenlignet med LM4x hvor vi i dag har roet lige op med dem på 5minutters i bane, så LM2- må jo bare ro drønstærkt ;)

I går fik vi poleret Fede Dorit (det monstrum vi roer rundt i), men efter en times skrubning må vi konstatere at hendes gule strækmærker ikke er lige til at få af – vi må derfor bare glæde os over hun nu er blank og fin og forhåbentlig går lidt bedre gennem vandet.

Den første halve fridag har indfundet sig i dag – så vi nyder vejret, middagslur og en masse OL i fjernsynet hvor vi blandt andet har set Henrik Stephansens, Fies og firerens imponerende roning.

God tirsdag