søndag den 22. juli 2012

Holdet består i år af Christina, Sarah J., Sarah C. og Helene

Velkommen tilbage til vores blog!

Der er sket rigtig meget siden sidst og holdet har været gennem en lang udviklingsproces.
I denne omgang er de fire piger på båden Christina, Sarah J., Sarah C. og Helene.

Siden vores 2. plads til World Cup'en i München har vi ligget og trænet på Bagsværd sø, som ikke altid har vist sig fra sin bedste side.
Vi er nu ved at være klar til at tage på en 2-ugers træningslejr i det velbekendte Völkermarkt inden turen går til Plovdiv, Bulgarien, den. 12. august.
Vores årer har både fået nye manchetter, blevet slebet og malet rigtig fine og numre til alle dele er noteret fordi der skal betales told ved grænsen til Bulgarien....
Lige nu nyder vi de sidste dage hjemme i det nu lidt mere solrige Danmark inden vi kommer ned til - forhåbentlig - masser af varme og fladt vand i Østrig!

Vi glæder os til at byde på masser af spændende beretninger til alle jer, der følger med os!

Hilsen fra den lette damedobbeltfirer :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar